Typiske krav til dig som låneansøger


At  ekstra penge mellem hænderne kan være rart, hvis du drømmer om nyt tøj eller en rejse ned i varmen. Skal du optage et billigt lån på nettet, er det dog værd at vide hvilke krav, der bliver stillet til dig som låneansøger. Det er nemlig ikke alle mennesker, som kan optage online lån.  

Selvom der er visse generelle krav til dig som låneansøger, kan kravene også variere fra lån til lån og fra låneudbyder til låneudbyder. Derfor bør du være tålmodig i din søgen efter lånFår du mange afvisninger på dine ansøgninger, er det dog muligvis ikke fornuftigt for dig at låne penge lige nu.



Alderskrav 

Skal du optage et lån online, kan du ikke undgå, at der er visse krav til din alder. I Danmark kan man nemlig ikke låne penge, før man er myndig. Er du fyldt 18 år, er det dog ikke sikkert, at du kan optage et lån hos alle låneudbydere. Nogle lån kan nemlig først optages, når du er over 18 år.  

Det kan være, at alderskravet ligger på 19 år, men det kan også være, at du skal være et sted i 20’erne, før du kan optage et lån. Din alder er nemlig én af de få ting, som du ikke kan ændre på, og i forbindelse med lån er det vigtigt at holde alderskravet for øje.



Er du registreret i RKI? 

Nogle låneudbydere har ligeledes krav til deres låneansøgere, når det gælder registreringer i RKI eller Debitor registret. Er du registreret her, kan det nemlig være svært for dig at optage et lån. Dog er det ikke umuligt, og det kan lade sig gøre at finde en låneudbyder, der ikke håndhæver dette krav.

Hvis du er registreret som dårlig betaler, bør du overveje, om det er fornuftigt at låne flere penge. Det kan virke fristende at låne penge, så du kan betale dine gamle lån tilbage. I mange tilfælde betyder dette dog, at du havner i endnu dybere gæld. Derfor er det en rigtig god idé at snakke med en rådgiver, hvis du står i denne situation.


 

Bopæl og arbejdstilladelse 

Skal du optage et lån, skal du altså være 18 år eller ældre, og du skal helst ikke være registreret som dårlig betaler. Det næste krav, som du må opfylde for at få fingre i pengene er, at du skal have arbejdstilladelse og bopæl i Danmark. 

En arbejdstilladelse er nødvendig for, at du kan optage et lån, men det betyder ikke nødvendigvis, at du skal være i arbejde lige nu. Du kan altså godt være arbejdsløs og søge om et lån, men har du ikke nogen indkomst, er det tvivlsomt, om du vil blive vurderet kreditværdig.  



Kreditvurdering 

Når du optager et lån, vil låneudbyderen foretage en kreditvurdering af dig. I denne kreditvurdering bliver det dels undersøgt, hvor gode muligheder du har for at betale lånet tilbage samt, hvor villig du er til at betale lånet tilbage.  

Derfor vil det blandt andet være din indtægt og tilbagebetaling af tidligere lån, som der bliver kigget på. Er din indtægt lav, eller har du i fortiden haft problemer med at betale lån tilbage, kan det være, at din låneansøgning bliver afvist. 

Kreditvurderingen påvirker ligeledes renterne på dit lån. Bliver du vurderet meget kreditværdig, regner låneudbyderen med, at du betaler lånet tilbage til tiden, og derfor vil renterne typisk være lavere. Er du kun lidt kreditværdig, vil renterne typisk være højere, da låneudbyderne på en eller anden måde skal have deres penge, hvis du ikke kan betale lånet tilbage. 



Ingen krav om sikkerhed 

Låner du penge online, skal du ikke stille sikkerhed. At stille sikkerhed betyder, at du sætter nogle af dine værdifulde genstande i pant for lånet. Betaler du ikke lånet tilbage til tiden, kan låneudbyderen kræve, at disse genstande bliver solgt, og selv opkræve pengene for salget.  

At stille sikkerhed er således en garanti for låneudbyderen om at få pengene tilbage, selvom du misligholder lånet. Da dette krav ikke gælder for online lån, betyder det for det første, at låneprocessen bliver hurtigere, da der ikke skal bruges tid på at værdisætte genstande. For det andet betyder det, at du ikke behøver at eje nogle værdifulde genstande. Dette kan være en fordel, hvis du endnu ikke har hus og bil.